Melchior Escariotson Gigahertzberg

«Fangenummer 1313666: Melchior Escariotson Gigahertzberg
Dømt for følgende: For at sammen med Kiercketiener Esechiel Izackson Gehennadahl att haffe Conspirert ved att iblande stærkt Hiemmebrænde i Altersviinen saameget Mænigheden blev sanseløse oc gav aldeles i urimelighet meget til Colliecten hvorpaa de two undterzlo eet betydlig Beløbe for ægen Vinning. Halfve den væsle Bygde ere nu fordervet aff at blivet bedrukne da dette haffer paagaat een god tid.
Domsafsigelse: Idømt att betale een Forbotelse 500 Rigsdaler stor, samt Sexten ugers Tughthuus.
Status: Benaadet aff den Allernaadigste gode oc Almectige Kong Chritianipus den Fierde.

En kjølig oktoberdag i 1629 kom prost Lazarus Kainson Prækeland til den vesle bygden på et uanmeldt besøk. Han blev umiddelbart forferdet over å se fulle innbyggere drive rundt i gatene. Han hastet til det lokale skolehuset, og fant lærerinne Louisa Salomonsdatter i frilynt biologiundervisning, som Lazarus beskrev som «… eet Diævuelsc Sympozium aff Scamløse Beskriffelser aff Corpulastijon mellem Guds Scapninge, Mand oc Quinde med endogtil detaljerede Informerende rundt unefvnelige Corpusorganers function i Bærfrugning. I en halvff Timues tid maadte gieg scræckslagen staae att bevidne dette Syndens Sodoma oc Gomorrah før Gjieg (kund afbrudt aff et cort besøg paa Udhuset for att giøre mitt fornødne) var istand till att gribe ind oc avbryde dette Uhellige Optrin».
Det tok kun tre måneder før Gigahertzberg var i varetekt for å ha skjenket nær hele bygden sterkt brennevin under nattverden og undeslått et betydelig pengebeløp.

Melchior Gigahetzberg var prest, handelsmann, fabrikkeier og gårdbruker i den vesle bygden Sjøfjelløy (som i dag ligger i Fjordbergvik kommune etter at de blev sammenslått med Knausvågberg, Skoglundli og Vågvikstrand).
Melchior var intet annet enn en driftig forretningsmann, og var kjent for å ta visse snarveier i jakten på rikdom. I perioder gikk nyresalteriet og kvaedestilleriet hans med underskudd, og da måtte han ty til en liten omvei utenfor den smale sti for å få orden på likviditeten.

Det blir sagt at Melchior utbasunerte idet han blev arrestert og dradd ut av kirken: «I Guds Øyne ere selv den største Synd begaaet aff Hans Helligue Salige Embede for Dugg at reinne for Solen, oc dog den mindste udaad fra een aff dens Mænigheheds Lambe den sanne vej til Fortabelse oc Tænders gnissel». Han mente tydeligvis at en prest var fritatt frå Guds vrede.

På trykkplatene som er funnet i nyere tid, ser vi at Mechior har fått gehør for sitt ønske om å bli portrettert med krage samt å ha teksten «Justus Jehova Judex» over portrettet, som betyr «Herren er en rettferdig dommer». Eftersom ledelsen i fengselsvesenet ikke var særlig drevne i hverken latin eller hebraisk («Jehova» blev skrevet med hebraisk tekst), forsto de ikke budskapet som lå bak.

Melchior fikk straks høy status bak murene, og startet sin egen vesle menighet. Han oppdaget fort at det var et stort marked for å selge avlatsbrev, som han produserte på papir han fikk byttet til seg mot gress han hadde smuglet inn. Gress var en høyt verdsatt mangelvare eftersom katter er avhengige av å få opp hårballer med jevne mellomrom.
Om Melchior Gigahetzberg var en sann kristen skal være usagt, men at han var en driftig forretningsmann, er det ingen som helst tvil om.

Addendum: Hva skjedde så med kirketjeneren? Alt tyder på at han skal ha forsøkt å rømme fra landet. Et dokument med et avhør fra etterforskningen er kjent, og det er med en av de ansatte på kvaedestilleriet til Gigahertzberg.
Olaus Olufsson forteller her at Gehennadahl kom og forlangte å bli satt i en av tønnene som «… skulde sændes Ovensjiøs till Glückstadt ad Hambourg oc Hafnia», som det står i dokumentet. Gehennadahl forlagte at tønnen kun skulle fylles opp en tredjedel og at han skulle lastes om bord i skipet som kom senere på kvelden for å frakte varene.
Problemet var at Gehennadahl, og trolig også de fleste andre som var involvert, ikke tok høyde for den fysiske påkjennelsen det ville bli å sitte innestengt i en tønne med mellom ti og femten liter sterk terpentin i hele fire dager (varene måtte lastes om i København). Da Esechiel kom frem var han såpass løsemiddelskadet at han havnet rett på anstalt. En kommentar som er skrevet på et fraktdokument er det siste sporet vi finner av Gehennadahl: «Ad notem: Den ene Tønde hafvde feil vægt aff 17 1/3 Klünkermarck oc ett halvt Belgisck Lodd oc blev aabnet for control hvorpaa mand fant een Liøsgiænger som vircet at være aandsvag. Perzonen blev hurtightst affleveret paa Gleinsgemerchstichrernde Hraanedbraaffsgiemeldsaandernse
Anschtaalt. Det ere dog icke mistanke om att inholdet i tønnen ere beskadiget aff at blive forringet, og modtagern aczepterede at ta imod Tønnen mod ad blive corrigerbetalet for den manglende andel».